Program
Her kan du finde programmet for Forum 2025.
PROGRAM BESKRIVELSER
Personsager – hvad gør vi?
Hvordan håndterer vi personsager bedst i vores foreninger og fællesskaber? I denne debat vender vi de svære dilemmaer og udfordringer ved personsager, og diskuterer hvordan vi som arrangører og fællesskaber kan skabe trygge rammer for alle.
Formatet består af en kort introduktion, tre dilemmaer og en afrundende præsentation af personsagsteori. Alle kan deltage uanset erfaring – og formen lægger op til fælles refleksion frem for rigtige eller forkerte svar.
Spillaboratoriet – hvad har vi lært?
For tre år siden fik Rollespilsfabrikken lokket Københavns Kommune til at give byens nørder deres eget kulturhus. Nu deler de erfaringerne fra projektet: Hvordan får man rollespillere, cosplayere, dukkeskubbere og brætspilsdesignere til at arbejde sammen? Hvordan inddrager man unge, og hvad kan andre foreninger lære af det?
En levende talk om samarbejde, kommunal junglelov og unge nørders magtovertagelse med mulighed for fælles idéudvikling til sidst.
Forventningsafstemning og kommunikation
God kommunikation er grundstenen i et godt arrangement, men ofte glemmer vi at afstemme forventninger. I denne talk ser vi på, hvordan forventningsafstemning påvirker samarbejde, motivation og oplevelser og hvordan vi kan bruge den aktivt i foreningsarbejde.
Med konkrete eksempler og humoristiske fortællinger fra Fastaval udforsker vi, hvordan man kommunikerer klart, undgår misforståelser og skaber gode samarbejder.
Leg for alle lommer
Hvornår blev rollespil en luksusvare? Er det stadig leg, hvis alt er planlagt, cateret og professionelt? Dette oplæg udfordrer status quo og undersøger, hvordan vi kan skabe mere modige, simple og tilgængelige rollespilsoplevelser uden at gå på kompromis med kvaliteten.
En samtale for alle, der elsker leg.
Folkeoplysende foreninger 101
Hvad betyder det at være en folkeoplysende forening, og hvorfor er det værd at blive det? I denne introduktion gennemgår vi, hvordan godkendelsen fungerer, hvilke rettigheder og muligheder det giver, og hvordan kommuner tolker reglerne forskelligt.
Oplægget tager udgangspunkt i Eva Mærsk og Nanna Hegnelt’s guide til folkeoplysning, og der vil være rig mulighed for spørgsmål og erfaringsudveksling.
Hvad handler dit rollespil om?
En kreativ workshop for alle, der designer eller drømmer om at designe rollespil. Vi arbejder med, hvordan man skaber gode historier, hvilke fortællinger der engagerer spillere, og hvordan man finder essensen i sit scenarie.
Ingen forkundskaber kræves, kun nysgerrighed og lyst til at skabe.
Religion i rollespil – et debatindlæg
Er rollespilsmiljøet kulturelt ateistisk og går vi glip af noget i vores forståelse af religion i spil? Oplægget starter med en kort påstand, hvorefter der åbnes for en fri debat.
Kom med et åbent sind og lyst til at udfordre perspektiver.
Definér kommunikationsudvalget!
Hvordan skal Bifrosts kommunikationsudvalg arbejde og med hvad? Denne session samler input fra deltagerne gennem korte oplæg og gruppediskussioner, hvor vi sammen definerer arbejdsområder, projekter og formål.
Undervejs samles jeres idéer via et spørgeskema, så alle perspektiver bliver hørt.
Drømmecafé
Har du vilde idéer til scenarier, events eller nye projekter? Drømmecaféen er et uformelt mødested, hvor du kan dele dine idéer, få feedback eller bare blive inspireret af andres drømme over en kop te eller kaffe.
Ingen krav, ingen slides bare samtale og inspiration.
Bestyrelse 1.0.1
Er du ny i en bestyrelse eller overvejer du at blive det? Denne introduktion gør dig klogere på bestyrelsens opgaver, roller og ansvar. Vi gennemgår de vigtigste funktioner og snakker om, hvordan man arbejder godt sammen som team.
Et let og trygt oplæg for både nye og nysgerrige.
Scenarie, LARPs & Aldersgrænser
Hvordan kan vi designe flere rollespil, der også inkluderer teenagere? I denne talk udforsker vi, hvordan man skaber sikre, spændende og aldersinkluderende oplevelser uden at gå på kompromis med indhold eller intensitet.
En samtale med Bifrost
Et åbent og uformelt møde med landsforeningen Bifrost. Her kan du høre mere om, hvem Bifrost er, stille spørgsmål, dele tanker eller bare lytte med. For både nye og erfarne bifrostere.
Sunfall presenting: Speed Networking Bonanza
Vil du møde nye rollespillere, finde frivillige, medlemmer til din gruppe eller bare udvide dit netværk? Her får du en sjov og effektiv runde speed networking (ikke dating!), hvor du på kort tid møder mange nye mennesker i miljøet.
Greve Warhammer Gaslands
Tag dit Hot Wheels-bil med eller låne én af os! Vi sætter et Gaslands-spil op med benzin, buler og ballade. Alt efter deltagerantal spiller vi enten alle-mod-alle eller i hold. Ingen erfaring krævet, bare lyst til at køre vildt.
Skal Bifrost skifte (til)navn?
Bør Bifrost ændre sit tilnavn fra “Landsforeningen for kreativ udvikling af børn og unge” til “Landsforeningen for nørd”? Vi starter med en kort introduktion til navnets historie og åbner derefter for en fri, uforpligtende debat.
Alle er velkomne, ingen forhåndsviden nødvendig.
Rollespils-Counterstrike med lasertag
Tag kampuniformen på og gør klar til action! Med Wonderlands lasertag-våben kæmper hold på 5 mod 5 i forskellige scenarier. Et adrenalinfyldt mix af taktik og samarbejde for både nye og erfarne spillere.
LARPer Skills
Hvordan taler vi egentlig om gode og dårlige rollespilsevner? Denne talk og refleksionsworkshop undersøger, hvad det egentlig vil sige at være en dygtig rollespiller fra indlevelse og narrativ struktur til skurkeroller og feedbackkultur.
Vi starter med et oplæg, fortsætter med gruppediskussioner og samler op i fællesskab.
River Rafting Design
Hvordan skaber man flere meningsfulde øjeblikke i et rollespil ikke kun til slut, men hele vejen igennem? Katrine Wind introducerer sit designkoncept River Rafting Design, der giver spillerne mulighed for at opleve flere “store øjeblikke” undervejs i spillet.
Et inspirerende oplæg for både spillere og designere, der vil skabe mere flydende og levende oplevelser.
oplev de forskellige hobbyer
Vi ønsker at invitere Forums deltagere på besøg i alle de forskellige Bifrost-lande. Drømmen er at aktiviteterne skal fungere som vinduer ind i LARP, Cosplay, Figurspil, Reenactment, Pen & Paper og alle de andre fede hobbyer der findes i vores miljø.
Målet er at lave interaktive programpunkter, hvor deltagerne kan få en smagsprøve på hobbyen i trygge rammer.
Derfor har vi brug for din hjælp! Har du og dine venner en god idé til, hvordan man på under en time kan blive introduceret til din hobby? Så ræk endelig ud til vores programansvarlige.
Tværorganisatorisk samarbejde
Forum er et samlingspunkt for mange forskellige mennesker og fællesskaber fra hele landet. Derfor ønsker vi at have programpunkter, der opfordre til, eller facilitere tværsorganisatorisk samarbejde.
Det betyder samarbejder på tværs af eksisterende fællesskaber og foreninger.
Har du lyst til at facilitere en aktivitet, hvor Forums deltagere kan netværke og lære af hinanden? Så tøv ikke med at række ud til vores program ansvarlige.